Har du en butik – enten på gågaden eller i et shoppingcenter? Uanset hvor din butik ligger – eller faktisk særligt, hvis den ligger blandt en masse andre butikker – betyder præsentation utrolig meget. Der er ingen, der ønsker at gå ind i en butik, der enten ikke ligner en butik, ser lukket ud eller blot meget kedelig. Indretningen er derfor meget vigtig. Den skal tiltrække kunderne og få dem til at blive lidt længere. Vi har derfor her samlet vores bedste tips til, hvordan du indretter en attraktiv butik og skaffer besøgende og kunder.

Husk din målgruppe

Det første du skal tage stilling til, når du skal indrette en attraktiv butik, er naturligvis din målgruppe. Din indretning skal naturligvis passe til de kunder, der kommer i din butik og køber dine produkter. Det er især vigtigt i forhold til, hvor du placerer dine produkter (højde) samt hvordan du pynter op. Hvis din målgruppe er lidt ældre, så er det en god idé at indrette din butik efter overvejelse, hvorimod det kan være en god idé at indrette butikken efter impulskøb, hvis din målgruppe er unge.

Pynt op i vinduet

Hvis du har et vinduesparti, bør det være førsteprioritet. Hvis du ved, hvad dine kunder kan lide (hvad de køber), så er det bare med at udnytte det i dit vinduesparti. Her er det ikke kun en god idé at indrette efter din virksomhed, bl.a. farver, logo og produkter, men det er også en god idé at pynte op efter højtiderne. Det betyder bl.a. julebelysning til jul, påskepynt til påske, halloweenpynt til Halloween og så videre. Det er også altid en god idé at smide tilbud i vinduet for at tiltrække de kunder, der er meget prisbevidste.

Skab enkelthed

De fleste af købene vil ske impulsivt, mens kunderne går rundt i butikken – og det bør du også indrette din butik efter. Dine varer skal derfor være nemme at finde og tilgå, og det skal være nemt at skabe et overblik over dine varer. Hvis besøgende har nemt ved at finde, hvad de leder efter, bliver præsenteret for andre varer, der kan tiltrække deres opmærksomhed og har nemt ved at bevare overblikket, så er der større sandsynlighed for, at den besøgende beslutter dig for at handle hos dig.

1 thought on “Sådan indretter du en attraktiv butik

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *