Jeg snakkede med konsulenterne fra HverdagsAI.dk i sidste uge, og det slog mig hvor vigtigt det er at bruge den data, vi allerede har til rådighed. Særligt når det handler om at skabe bedre oplevelser for folk. Men hvordan gør man lige det i praksis?
Morsø Festival har gennem årene udviklet sig fra en lille lokal begivenhed til en årlig kulturfavorit. Uden overdrivelse. En af nøglerne bag succesen ligger i festivalens systematiske tilgang til feedback og data.
Fra mavefornemmelser til faktabaserede beslutninger
Hånden på hjertet, hvor mange festivaler tror du egentlig bruger deres indsamlede data ordentligt? De fleste nøjes med at tælle billetter og lave simple spørgeskemaer, der ender bagerst i en skuffe.
Morsø Festival gør noget andet. De har skabt et helt system, hvor alt fra billetdata og barforbrug til sociale medieaktivitet indgår i en samlet analyse. Det lyder måske nørdet, men resultaterne taler for sig selv.
Publikums stemme i centrum
Forestil dig, man havde brugt samme metode tilbage i 2016, da festivalgæsterne klagede over de lange køer ved ølvognene. I stedet for kun at tilføje flere barer ville analysen måske have vist, at problemet faktisk var langsomme betalingsløsninger. Man kunne have løst det rigtige problem første gang.
Det skidegodt ved Morsøs tilgang er, at de faktisk lytter. Og ikke bare lytter. De analyserer og handler.
Digital datafangst uden at være creepy
Gennem festivalappen indsamles anonymiseret data om, hvilke scener folk besøger, hvornår de køber mad, og hvordan de bevæger sig rundt på pladsen. Tallene bruges til at optimere alt fra sceneplacering til toiletkøer.
| Datatype | Anvendelse | Resultat |
|---|---|---|
| Trafikflow | Optimering af indgange | 33% hurtigere adgang |
| Madforbrug | Fødevareplanlægning | Mindre madspild |
| Scenepopularitet | Musikbooking | Bedre publikumsoplevelse |
Når data bliver til bedre oplevelser
På den anden side handler festival jo ikke om data og grafer, men om stemning, musik og fællesskab. Det er her, Morsø virkelig skiller sig ud. De bruger ikke data som kolde fakta, men oversætter dem til konkrete forbedringer, folk rent faktisk mærker.
Fra klager til kvalitet
Bliver der klaget over noget, ryger det direkte ind i systemet. Men hvordan ved man, om en klage repræsenterer et reelt problem eller bare er én persons utilfredshed?
Jeg har altid undret mig over, hvorfor nogle festivaler laver de samme fejl år efter år. Burde man ikke lære af sine fejl?
Afvejning af modstridende behov
Ligeledes skal man afveje forskellige behov. Nogle vil have høj musik til kl. 3 om natten, andre vil kunne sove. Ved at analysere målgruppernes adfærd og præferencer, finder Morsø balancen.
Af den grund har de opdelt campingområderne i forskellige zoner. Smart, ikk?
Den menneskelige faktor i datasuppen
Det allervigtigste er at forstå, at data aldrig kan stå alene. Uden menneskelige øjne til at fortolke tallene, risikerer man at optimere på de forkerte parametre.
- Personlige interviews supplerer de hårde tal
- Frontpersonalet bidrager med observationer
- Tilbagevendende gæster inviteres til ideudvikling før festivalen
- Sociale medier monitoreres for stemningsindikatorer og uopfyldte behov
Balancen mellem tradition og fornyelse
Du har måske prøvet at besøge en festival, der pludselig har ændret på alt det, du elskede ved den? At ændre for meget på én gang kan være lige så skadeligt som slet ikke at ændre noget.
Morsøs dataanalyse viser tydeligt hvilke elementer, der udgør festivalens DNA, og hvilke der kan fornyes uden at miste identiteten. Jubii.
Hvis man fjernede den store fællesspisning lørdag aften, ville festivalen miste en del af sin sjæl, viser analysen. Selvom det måske kunne give plads til en ekstra koncert.
I bund og grund handler det om at bruge tallene klogt. Og huske at festivalgæster er mennesker, ikke datapunkter.